Bog og idé

Hyggelig og indbydende stemning

Bog og idé er en af Danmarks største boghandlerkæder med mere end 120 butikker på landsplan. Deres slogan er “mere inden i”, fordi de sælger produkter, der, når de foldes ud, stimulerer din videbegærlighed, får kreativiteten til at spire og bidrager til mange timers underholdning.

Når en vare skal sælges, er der mange ting, der er kan have betydning for kundernes interesse. Bog og idé i Rosengårdcentret ønskede at skabe en hyggelig atmosfære i butikken, så besøgende fik lyst til at dykke ned i en verden af spil, bøger og kreative udbud.

Men hvordan får man skabt en indbydende butik, hvor der er plads til fordybelse? Det var den udfordring, boghandleren stod med. Og så kom Danlamps Edison lampe i spil.

Lækre lyskilder var løsningen

For at skabe ro og essens af hygge valgte Bog & Ide i Rosengårdcentret at male deres inventar sort samt at bruge kobber som gennemgående materiale. Nu manglede de blot at vende sidste side for at få et helstøbt og varmt resultat.

Lyskilder fra Danlamp blev integreret i butikken for at skabe et både nyt, anderledes og moderne look, der bandt en fin sløjfe om den både anderledes og hyggelige indretning. Lyskilderne giver varme og lyst til at være i butikken i lang tid. 

Det gyldne lys bidrager til forestillingen om, hvordan en god bog kan opsluge, og hvordan en regnvejrsdag indbyder til brætspil.

"Vi synes, vi har ramt et rigtigt hyggeligt miljø og stemning med dette setup – og fået en rød tråd igennem butikken med både disse lamper i vores shopper samt over disk"

Christian Pedersen
Ejer

Lad der blive lys

I en butik fyldt med bøger, spil og hobbyartikler kan det være udfordrende at integrere hyggeskabende lys, som ikke drukner i farver og indtryk. I Bog & idé i Rosengårdcentret er lyskilderne fra Danlamp derfor hængt i klaser for at skabe volume og blikfang, men også for at skabe små intime rum i butikken.

For at give et dynamisk udtryk er lamper i forskellige størrelser og former placeret sammen. Lampernes bløde, runde og forskellige former skaber en kontrast til det firkantede, stringente udtryk, bøger og spil har, og samspillet giver en flot helhed til butikken.

Lampernes glød drager kunderne hen til bøgerne, og det er netop det, der er formålet.

Disse lyskilder er brugt

I Bog & idé i Rosengårdcentret har vi brugt Edison lamp, som er en helt klassisk pære i en smuk form. I dette tilfælde er den brugt i en transparent skærm, så det er muligt at se den nøgne lyskilde. Edison lamp i LED-udgave er en smuk energibesparende lyskilde, der egner sig perfekt i en butik, hvor lyset ofte brænder i mange timer i streg.

Den giver et meget varmt og behageligt lys, der passer perfekt med visionen om at skabe en atmosfære, der er hyggelig at være i.

Kender du til et spændende projekt med Danlamp lyskilder, som skal vises her på siden, så hører vi gerne fra dig.

Scroll to Top