Kan butiksindretning give kunder mere lyst til at købe?
Det korte svar er – ja. God stemning er nøgleordet, ifølge Camilla Rudnicki, kendt fra TV3-programmet Boligkøb i blinde.
Logiske argumenter som pris, fakta og kvalitet er vigtige, men det er ikke det eneste, der giver en kunde lyst til at købe.
Du kan bruge nogle af de samme visuelle greb i butikken, som Camilla bruger som boligstylist og Set Designer.
Se nedenfor hvordan du kan lave en udstilling, der skruer op for salget af dekorative pærer.
1. Skab visuel "stop-op-effekt"
Første skridt til et salg er at få kunderne til at stoppe op, så de får øje på pærernes smukke udtryk og lys.
Dette “stop“ kan let etableres i form at en malet bagvæg, et smukt gardin eller et fotostat (fototapet),
der fungerer som kulisse for din udstilling.
Det er 3 løsninger, der ikke kræver store investeringer eller ressourcer, men effekten er stor.
Du får skabt det nødvendige visuelle blikfang.
2. Giv kunden en følelse af at være hjemme
Hvordan vil pærerne se ud hjemme i min stue?
Jo mere konkret, du kan gøre det for kunderne, jo større købelyst. Med en hjemlig indretning kan kunden let overføre looket til deres egen stue.
Der kræves ikke nødvendigvis meget plads eller en ledig væg, for at indrette et stemningsfyldt hjørne.
Brug pærerne i de lamper, som hænger i udstillingen eller hæng pærerne i en stofledning med fatning.
3. Find den rigtige placering til udstillingen
For at opnå den perfekte tag-med-i-farten effekt er tilgængelighed altafgørende.
Vælg en placering til din udstilling, hvor kunden både kan se hvad de får, og handle på en købsimpuls.
Det gør det lettere for kunden, at tage de pærer med til kassen, som de skal bruge, uden at du behøver være behjælpelig.
Sørg også for en tydelig prismærkning.
Boligstylist Camilla Rudnicki – ekspert i indretning
God stemning, er essentielt når huse skal forvandles til hjem, hvor du kan føle dig godt tilpas. Det er boligstylist Camilla Rudnicki’s varemærke.
Gennem 10 år har hun specialiseret sig i indretning og styling af private hjem, der skal fortælle en personlig historie.
Hun er også stylist på TV3 programmet Boligkøb i blinde på 4. sæson. Derudover, Set Designer på tv-programmer, og hjælper virksomheder med at skabe visuelle brands via indretning.
Der findes egentlig ikke en eneste rationel grund til at handle i en butik frem for på nettet.
Men hvorfor har vi så alle de mange butikker?
pej gruppen har siden 1975 formidlet viden om tidsånd, trends og forbrug til de professionelle aktører i livsstilsbrancherne og fungeret som aktiv sparringspartner på både strategi, innovation, produktudvikling, lancering og markedsføring.