Historiske bygninger

Sæt kulturarven i det bedste lys med Danlamps løsninger

Som ejer af en historisk eller fredet bygning ved du og din ejerkreds, at det ikke kun er jer, der har ejerskabet til jeres bygning.

Jo, på skødet er I ejerne. Men set med historiske, kulturelle og æstetiske briller ejer vi alle en lille symbolsk bid af jeres bygning. For den er en del af vores fælles kulturarv. Det ved I naturligvis godt.

I ved også, at det i særlig grad forpligter at være ejer af en historisk eller fredet bygning. Der er helt specifikke regler for renovering og ombygning. De skal sikre, at bygningskulturarven bevares for eftertiden i den oprindelige stil. Netop fordi vi og vores kommende generationer alle har en lille aktie i vores fælles bygningskulturarv, er det så meget desto vigtigere at formidle den bedst muligt.

For vi skal ikke kun værne om vores kulturarv. Vi skal også gøre den tilgængelig og formidle den. Det er vigtigt, at vi og vores efterkommere virkelig forstår og påskønner æstetikken, arktitekturen, håndværket og den levende historie i disse bygninger.

histbyg5

Prøveophængning

For at skabe de bedste rammer, når der skal træffes beslutning omkring udskiftning fra glødepærer til LED pærer, tilbyder vi en gratis og uforpligtende prøveophængning.

Prøveophængningen skal ses som en hjælp, der gør beslutningsprocessen nemmere og hurtigere, mens I får lejlighed til at se produkterne i praksis.

Prøveophængning fungere således

1. Indledning

Du henvender dig til os via kontaktformular eller per telefon. Hvis du vælger den skriftlige model, så ringer vi til dig og får en god snak om hvilke ønsker og behov kirken har.

2. Behovsanalyse

Når vi har et godt billede af jeres ønsker og behov, så aftaler vi hvor mange pærer I skal have tilsendt til prøveophængning og hvor lang tid de skal afprøves. Det kan f.eks. være til næste menighed rådsmøde eller det der passer jer bedst.

3. Prøveperiode

Vi sender lamperne sammen med en faktura, hvor betalingen først finder sted, når prøveperioden udløber. Der står desuden på fakturaen at de kan returneres i original emballage inden betalingstidspunkt, såfremt de ikke indfrier forventningerne.

4. Evaluering

Når prøve tiden er udløbet, så kontakter vi kirken for at høre, hvordan det er gået. Her laver vi aftale om, hvordan I gerne vil foretage udskiftningen eller om I ønsker at returnere lamperne.

Hotel belysning

Den gode modtagelse af gæster handler om meget mere end værtskab

Restaurant belysning

I mere end 40 år har vi bidraget til at skabe den helt rigtige stemning på cafeer og restauranter.

Udendørs belysning

Hvad skal der til for at skabe en god udendørs belysning?

Lang levetid – minimal vedligeholdelse

I Danlamp er æstetik og godt håndværk både vores metier og vores passion. Siden 1931 har vi leveret lysløsninger, der sætter vores bygningskulturarv og vores kirker i det bedste lys. Vi laver stadig glødepærer som Edison gjorde – med håndkraft og kærlighed. Men på grund af ny lovgivning produceres alle vores dekorative pærer til det europæiske marked nu med LED-teknologi.

Det betyder ikke, at vi går på kompromis med kvaliteten og den naturlige glød. Tværtimod. Vi har brugt vores store viden om glødepærer til at udvikle en lang række high-end LED pærer til æstetisk og dekorativ brug. Gløden, farvegengivelsen og kvaliteten af lyset er nøjagtig den samme som glødepærernes. De er bare mere miljøvenlige. Og de bliver stadig produceret med håndkraft og kærlighed.

I Danlamp er vi selv en del af bygningskulturarven. Fra 1931 til 2014 havde vi til huse i den historiske Dansk Glødelampefabrik i Nygade i den gamle bydel i Aabenraa. Med Kulturarvsstyrelsens ord et vigtigt stykke kulturarv og industrihistorie.

Vi kalder sjælen frem i den enkelte bygning​

Vores historie, vores filosofi og vores håndværkstraditioner understøtter vores dybe forståelse for, hvordan man med den helt rette, varme belysning fremhæver æstetikken og håndværket i fredede og historiske bygninger.

Vi har stor erfaring med at sammenstykke vores brede udvalg af forskellige varme lyskilder, så de kalder sjælen frem i den enkelte bygning og fremhæver den tidsperiode, bygningen er fra. Både i detaljerne men også helheden i bygningen og dens arkitektur.

Derfor arbejder vi både med indendørs og udendørs belysning. Ud over belysningsløsninger for Det Kongelige Teater og Wallmanns Cirkusbygning har Danlamp leveret en lang række belysningsløsninger til danske kirker. Særligt i forbindelse med planlægning af renovering af fredede bygninger, vil det give værdi for jer at trække på vores rådgivning allerede på et tidligt tidspunkt i processen.

Andrea Hansen

Jeg sidder klar til en uforpligtende snak omkring, hvordan vi sammen skaber det rigtige lys for dig.

Scroll til toppen